Gyldighed
Disse generelle forretningsbetingelser er gældende fra 1. januar 2024 og er altid gældende, medmindre andet skriftligt aftales mellem parterne. Connecto forbeholder sig retten til at ændre både listepriser og betingelser uden varsel. Det er kundens ansvar at holde sig opdateret på gældende forretningsbetingelser. Eventuelle skriftlige aftaler om specifikke kundepriser pr. time eller projekt kan ikke ændres af nogen af parterne uden skriftlig aftale.
Bemærk, at disse betingelser dækker konsulentarbejde leveret af Connecto, såsom rådgivning, opsætning, udvikling og tilpasning af softwareløsninger. Zoho’s software er dækket af Zoho’s “Terms of Service,” som kan findes her.
Priser og Ydelser
Fakturering
Som udgangspunkt faktureres alt anvendt tid på kunden i intervaller á 1 time, og fakturering sker løbende. Kunden har ret til at gøre indsigelse inden for tre dage fra modtagelsen af ugens tidsregistrering via e-mail. Hvis der ikke er gjort indsigelse, er tidsforbruget bindende.
Større Kundeprojekter
For større projekter gives der en estimeret pris. Som udgangspunkt betales 50% forud, og resten af beløbet betales ved opgavens afslutning. For økonomisk stabile kunder kan betalingen opdeles i 12 månedlige rater uden renter, forudsat der foreligger en skriftlig godkendelse.
Afregning
Medmindre andet er aftalt, afregnes ydelser efter de gældende satser og timepriser. Eksisterende kunder kan rekvirere de aktuelle satser og timepriser ved henvendelse. Ekstraarbejde faktureres separat. Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet er angivet.
Prisjusteringer
Connecto forbeholder sig retten til at ændre priser med to måneders varsel. Aftalte timepriser i en kontrakt er gældende i ét år fra underskriftsdatoen, hvorefter der sker årlige prisjusteringer.
Årlige Prisjusteringer
Kontraktpriser justeres årligt med et tillæg på 7%, medmindre andet er angivet i kontrakten.
Akutte Opgaver
Akutte opgaver, som kræver øjeblikkelig løsning inklusive helligdage, søndage, weekender eller uden planlagte opgaver, faktureres med tre gange den aftalte timepris.
Kundens Forpligtelser
Kunden er ansvarlig for at levere nødvendigt materiale, såsom kravspecifikationer og software, til Connecto og sikre overholdelse af deadlines. En fast kontaktperson forventes hos kunden. Connecto kan ikke drages til ansvar for forsinkelser grundet kundens forhold. Hvis kundens forhold forhindrer Connecto i at færdiggøre opgaven, har Connecto krav på fuldt honorar.
Datasikkerhed & Fortrolighed
Der udarbejdes en fortrolighedsaftale samt databehandleraftale til alle kunder for at sikre overholdelse af gældende lovgivning.
Den vil blive fremsendt inde opstart af samarbejdet.
Ansvarsbegrænsning
Connecto er ikke ansvarlig for økonomiske tab grundet brugen af Connectos løsninger, herunder afbrydelser, fejl eller uoverensstemmelser mellem produktet og kundens systemer. Connecto er ikke ansvarlig for dataindhold, som kunden sender eller modtager, eller for uvedkommende adgang til kundens datasystemer. Connecto påtager sig ikke produktansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab.
Reklamation
Reklamationer skal sendes skriftligt inden for 10 dage til:
Connecto Consulting ApS
Brøndbyøstervej 86
2605 Brøndby
[email protected]
CVR: 40005811